Almindelige behandlingsprincipper ved medikamentel smertebehandling

Almindelige behandlingsprincipper

  • Det overordnede behandlingsprincip er at behandle smertens årsag, såfremt dette er muligt.
  • Det kan være nødvendigt at smertebehandle forud for anamneseoptagelse hvis patientens tilstand indicerer dette.
  • Ved behandling af kroniske smertetilstanden sættes realistiske mål for smertebehandlingen, optimalt i fælles forståelse med patienten

– fx smertefrihed under søvn, dvs. at patienten ikke vækkes af smerter
– fx smertefrihed i hvile
– fx smertefrihed under aktivitet
– fx smertehåndtering – ” lære at leve med smerte”

  • Hver smertetype behandles for sig (nociceptive, neuropatiske, viscerale, inflammatoriske etc.)
  • Valg af præparat, dosering og administrationsvej fastlægges under hensyntagen til tilgrundliggende årsag sværhedsgrad og patientens tilstand

– generelt anvendes depot medicin ved behov for døgndækning
– transcutan behandling (plaster) kan anvendes når peroral behandling er umulig eller medfører bivirkninger
– subcutan administration anvendes kun hvis hurtigt regulerbar parenteral behandling er nødvendig
(akutte og cancer, aldrig ved kroniske smerter)

  • Jævnlige revurderinger af smertebehandlingen, afhængigt af smertetilstanden
  • Håndtering af bivirkninger til behandlingen, evt. med skift til andet præparat, som tåles bedre
  • Der gør sig særlige forhold gældende ved behandling af børn, gravide, ammende, ældre, leversygdom, nyresygdom.