Angst med uro og søvnbesvær er almindeligt forekommende, naturlige og forståelige reaktioner på en livstruende sygdom.
De kan dog være patologiske. Angst og uro er ofte multifaktorielt betingede og kan være prodromer til delir (konfusion).
Årsager
- Grundsygdommen
- Bekymring for fremtid, familie, økonomi
- Kriser i sygdommen
- Frygt for behandling
- Infektioner
- Depression
- Smerter, dyspnø
- Medikamenter, f.eks. steroid, opioid eller methylphenidat (ritalin)
- Psykisk sygdom
- Forestående død
- Abstinenser
- Hyperkalcæmi
Behandling
Hovedsageligt at give plads til samtale om angsten og dernæst at overveje årsager.
Sovemidler og angstdæmpende, antidepressiva, antipsykotika.
Ukontrollabel angst og uro i den terminale fase kan kræve sedering (Midazolam eller andet sedativum + Opioid iv eller sc).
Redaktionens tilføjelser
Redaktionen, 17. oktober 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Note om nyere behandling: Redaktionen har 17/10-2026 sammenholdt lægens afsnit med Patienthåndbogen og Lægehåndbogen på sundhed.dk. Her er samtale, afspænding, meningsfulde aktiviteter og støtte fra pårørende første valg ved angst. Medicin bruges, når angsten er udtalt eller meget generende, og her er et kortvirkende middel af benzodiazepin-typen det mest relevante, fordi afhængighed betyder mindre ved kort forventet levetid. Kan den syge ikke synke tabletter, bruges midazolam under huden. Antidepressiva kommer i betragtning, hvis der forventes mere end ca. 2-3 måneder at leve. Medicinen og doserne i lægens tekst står uændret og er en kort oversigt, ikke en behandlingsvejledning. Kilde: Patienthåndbogen: Behandling af angst ved kræft og Lægehåndbogen: Angst hos den uhelbredeligt syge og terminale kræftpatient (oktober 2026).
Spørgsmål og svar
Er det normalt at være angst, når man er alvorligt syg?
Ja. At leve med en sygdom, der kan være dødelig, er psykisk belastende, og angst og depression er hyppigere hos alvorligt syge. Det er dog vigtigt at sige det til lægen, så angsten kan lindres.
Hvad hjælper mod angst uden medicin?
Samtaler med pårørende eller egen læge, meningsfulde aktiviteter og afspænding, fx mindfulness, massage eller fysioterapi. Bevægelse kan også hjælpe, hvis kræfterne tillader det. Ikke-medicinsk behandling er altid første valg.
Hvornår er der brug for medicin?
Let angst i begyndelsen kan gå over af sig selv. Senere eller svær angst kræver ofte medicin i en periode, og den virker også ved panikanfald.
Hvem kan man få hjælp hos?
Hos egen læge og hos det palliative team. Et specialiseret palliativt team kan kobles på, når en læge vurderer, at behovet er komplekst. Har du tanker om at gøre skade på dig selv, så tal med din læge eller ring til Livslinien på 70 201 201. Ring 112 ved akut fare.
Kilder
