Calvé-Legg-Perthe’s sygdom opstår som følge af nedsat eller manglende blodforsyning til ledhovedet på lårbenet.

Af ukendte årsager kan der opstå en aseptisk knoglenekrose i lårbenshovedet (caput femoris).

Lidelsen rammer børn i alderen 3-11 år. Drenge rammes 5 gange så hyppigt som piger. 10% er dobbeltsidige.

Symptomer

I starten vil der ofte kun være lette smerter og træthed i lyske og hofteleddet ved bevægelse og belastning samt halten og let bevægelsesindskrænkning.

Senere kommer der tiltagende smerter og halten på grund af forkortning af benet. En gang imellem fornemmes smerten i stedet i knæet.

Differentialdiagnoser

Leddegigt (artritis), overbelastningstilstand i senerne (tendinopati), betændelse ved hælsenen (apofysitis).

Diagnostik

Ved klinisk undersøgelse findes rotationsindskrænkning i hofteleddet og ofte indirekte ømhed i hoften.

Røntgen og ultralydscanning vil visualisere forandringerne.

Behandling

Langvarig aflastning.

Alle børn med påvist Calvé-Legg-Perthes bør henvises til ortopædkirurgisk ambulatorium.