Væske i lungerne, også kaldet lungeødem, udvikler sig hurtigt og medfører svær åndenød.

Symptomer

Udover svær åndenød (dyspnøe), opleves hurtig vejrtrækning (takypnøe) i hvile hos patient der helst vil sidde op, ”raslen i brystet”.

Krepitation ved stetoskopi (ved venstresidigt svigt), evt. halsvenestase og hepatojugulær reflux. I alvorlige tilfælde skummende ekspektorat.

Behandling

Bør planlægges efter den tilgrundliggende årsag. Hjerteinsufficiens (fx som følge af infarkt) er hyppigste årsag. Den hyperakutte, initiale behandling kan oftest tage udgangspunkt i behandlingen for hjerteinsufficiens, rettes ind efter ætiologi efter 15-20 minutter når flere oplysninger er til rådighed.

Behandling

Hjerteinsufficiens med lungestase/ødem:

  • Furosemid 80 mg iv. (mindre doser ved lavt blodtryk)
  • Nitroglycerin sublingualt, gerne gentaget.
  • O2 på Hudson maske 10-15 l/min.
  • Morfika iv. f.eks. morfin 2.5 mg, evt gentaget
  • Indlæggelse
  • Non-invasive ventilation (NIV) eller CPAP i ambulancen hvis udstyret haves

Eksempler på andre årsager end hjerteinfarkt

Forværring af kronisk hjerteinsufficiens, SAH, arytmier, sepsis/pneumoni, nyreinsufficiens, nyrearteriestenose, forgiftning (fx inhalation af nitrøse gasser), aortadissektion

Plan

Indlæggelse med udredning og behandling af tilgrundliggende årsag.