Inhalation, hvor patienter bliver udsat for varme luftarter er i risiko for skader.

  • Brandskader i luftvejene, der kan føre til hævelse og truet luftvej (se: Forbrænding i dette kapitel).
  • Kemisk påvirkning af lungevævet, der kan give lungeødem, påvirkning af blodets evne til at ilte (typisk CO- og cyanidforgiftning)

Man skal derfor være opmærksom, hvis en patient har været udsat for store mængder røg, opholdt sig i rum med ild/røgudvikling, eller har sod og/eller forbrændinger i næse/mund/pharynx.

Symptomerne på truet luftvej er bl.a. støjende vejrtrækning (inspiratorisk stridor), lufthunger og angst. Lungeødem kommer langsommere (tardivt) og kendetegnes ved tiltagende åndenød, cyanose, angst og faldende saturation. Ofte fin/våd krepitation på begge lungefelter ved stetoskopi.

Behandling: Ved indånding af røggasser:

Alle; 10-15L O2 på maske med reservoir.

  • Risiko for forgiftning med cyanid (bl.a. plastmaterialer udvikler dette under forbrænding). Mistanken fås ved svær bevidstheds- og/eller kredsløbspåvirkning hos røgforgiftet patient, der ikke bedrer sig umiddelbart på iltbehandling. Ses ofte i kombination med CO-forgiftning. Behandles alene på mistanken med en cyanid antidot fx Cyano-kit på akutafdeling.
  • Risiko for udvikling af tardivt lungeødem (specielt ved indånding af nitrøse gasser).

Kommer 1-24 timer efter, gradvist.

Patienten skal informeres om risikoen og symptomerne. Hvis de ikke kan observeres i 24 timer af pårørende i hjemmet eller ved utryghed bør de indlægges på akutafdeling.

CO-forgiftning (kulilte). Mistanke ved indånding af røg fra ufuldstændig forbrænding.

Indlægges til iltbehandling og A-gas. Henvendelse til vagthavende læge på Trykkammeret, Rigshospitalet mhp trykkammerbehandling ved:

  • Neurologiske abnormiteter, som er kraftigere end almindelig hovedpine.- patienten er eller har været bevidstløs.
  • Patienter med hjertearrytmier eller kardiodepression.
  • Gravide
  • CO-Hb over 25%, uagtet symptomer.