Astma – symptomer, årsager og behandling

Name: Astma – symptomer, årsager og behandling | Infosundhed.dk
Creator: Thomas Ringbæk
Published: 2009-05-13

Fagligt skrevet af Thomas Ringbæk, overlæge, dr.med. Udgivet 13. maj 2009 Redaktionen tilføjede faktaboks og kilder 17. oktober 2026

Kort om astma

Hvad er det

En kronisk betændelse i luftvejene, hvor de små luftveje snævres ind og danner mere slim. Det giver anfald af åndenød, hoste og pibende vejrtrækning.

Hvor mange

7-10 % af befolkningen får astma på et tidspunkt i livet. Omkring 350.000 voksne danskere har astma, og det er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.

Typiske symptomer

Åndenød – især ved anstrengelse – hoste, trykken for brystet og pibende eller hvæsende vejrtrækning, ofte om natten og ved forkølelse.

Ring 112

Hvis anfaldet er så slemt, at man har svært ved at tale, hvis der ikke er bedring 10-20 minutter efter anfaldsmedicin, hvis man bliver udmattet, eller ved første svære anfald.

Redaktionen, 17. oktober 2026. Kilde: Patienthåndbogen på sundhed.dk og Lungeforeningen (se kilder nederst).

Astma er en form for kronisk betændelse i lungerne

Astma er karakteriseret af lungesymptomer, hvor luftvejene svulmer op, og der bliver produceret mere lungesekret. De små luftveje, som kaldes bronkierne, bliver mindre, og det er derfor svært at få luften ud af lungerne.

Årsag

Astmaanfald kan udløses ved kontakt med provokerende faktorer som:

Pollen
Dyrehår
Tobaksrøg
Dufte
Varme, kulde
Virale luftvejsinfektioner
Fysisk anstrengelse

Blandt børn med astma kan der påvises allergi i 80% af tilfældene, mens det tilsvarende tal for voksne astmatikere er 50%. Sædvanligvis skelnes mellem allergisk astma, (eksogen) og ikke-allergisk astma (endogen), men mange med allergisk astma har også endogen astma med forværring uden allergisk eksposition. Astma kan opstå i alle aldersklasser, men ses hyppigst hos børn og yngre voksne. Forekomsten af astma er 8-10% blandt børn og 5-6% blandt voksne og er således en af de hyppigste kroniske sygdomme. Vedrørende udredning og behandling af astma hos børn henvises til kapitlet med Børnesygdomme. Symptomer

Karakteriseret af anfaldsvis åndenød.

Anfaldene af åndenød kan være ledsaget af

Hoste
Trykkende fornemmelse i brystet
Pibende og hvæsende vejrtrækning
Natlig hoste med slim

Ved ubehandlet eller dårligt behandlet astma optræder anfaldene ofte også om natten. Let trykken i brystet og følelsen af at have svært ved at trække vejret ordentligt igennem. Symptomerne varierer meget over tid og forværres karakteristisk ved forkølelse og andre luftvejsinfektioner. Klinik Patienten fremtræder upåvirket i stabilfasen, men ved akut forværring ses svær hvile- og taledyspnø, med påskyndet respiration og forlænget ekspirium og rhonchi (bronkospasme). Peak flow (PEF) er ofte nedsat til <50% af habitualværdi. Der er hoste, takypnø, takykardi og evt. nedsat iltsaturation ved pulsoxymetri. Protraheret, svært astmaanfald/status astmaticus er en livstruende tilstand, som kræver akut indlæggelse.

Differentialdiagnoser

KOL, hjertesygdom og akut bronkitis.

Udredning

Anamnese med fokus på udløsende faktorer. PEF-monitorering over en 14 dages periode med registrering via symptomdagbog. Grundig instruktion er essentiel. Spirometri med reversibilitetstest (golden standard), røntgen af thorax.

Eosinofili i blodet eller høj NO i udåndingsluften (FeNO) støtter astma-diagnosen. Ved tvivlstilfælde forsøges peroral prednisolonkur i 10-14 dage med 37,5 mg Prednisolon dgl (skal ikke nedtrappes). Herefter ny spirometri og vurdering af symptomer.

Ved fortsat usikkerhed om diagnosen henvises til lungemedicinsk afdeling mhp yderligere udredning i form af provokations-tests og NO-måling.

Behandling

Der skelnes mellem vedligeholdelsesbehandling med forebyggende medicin og akutbehandling med anfaldsmedicin.

Vedligeholdelsesbehandling

Astmabehandlingens generelle mål fastsættes sammen med patienten. Der tilstræbes normal lungefunktion, symptomfrihed, minimalt behov for korttidsvirkende beta-2-agonister (ingen eller højst 1-3 gange pr. uge, ingen akutte lægebesøg, god søvn og god livskvalitet, uden medicinske bivirkninger. The Global Initiative For Asthma (GINA) ændrede i 2017 deres guidelines fra at fokusere på sværhedsgraden af astmasygdommen til at vurdere patientens niveau af astmakontrol, jvf nedenstående tabel 1:

Tabel 1. Klassifikation af astma

Karakteristika	Kontrolleret (alle nedenstående)	Delvis kontrolleret (en eller flere af nedenstående)	Ukontrolleret
Symptomer i løbet af dagen	Ingen (2 eller mindre/uge)	Mere end 2/uge	3 eller flere karakteristika svarende til delvis kontrolleret astma tilstede i 1 uge
Aktivitetsbegrænsninger	Ingen	Hvilke som helst
Natlige symptomer/ opvågninger	Ingen	Hvilke som helst
Behov for anfaldsmedicin	Ingen (2 eller mindre/uge)	Mere end 2/uge
Lungefunktion (PEF eller FEV1)	Normal	< 80% af forventet eller personlige bedste (hvis kendt)
Eksacerbationer	Ingen	1 eller flere/år	1 i hvilken som helst uge

Akut behandling

Ved svært anfald med halvering af vanlig lungefunktion trods inhalation af bronkodilaterende medicin skal patienten til nærmeste skadestue/akut modtagelse mhp bronkodilaterende behandling via forstøverapparat, ilt samt systemisk steroid. En patient, hvor astmakontrollen gennem dage til uger er blevet dårligere, hvilket viser sig ved øget behov for anfaldsmedicin samt astma-symptomer i løbet af dagen evt. natlige symptomer, kan behandles i almen praksis.
Læs også: 7 gode råd til et godt liv med astma fra Lungeforeningen Patientinformation: Astma-Allergi Danmark

Redaktionens tilføjelser

Redaktionen, 17. oktober 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.

Note om nyere behandling: Redaktionen har 17/10-2026 gennemgået lægens afsnit om behandling. Tidligere fik man ved let astma kun korttidsvirkende anfaldsmedicin (beta2-agonist). Det anbefales ikke længere alene: i dag bruger man ved let astma en kombinationsinhalator med lav dosis binyrebarkhormon og et hurtigtvirkende, langtidsvirkende luftvejsudvidende stof efter behov, og forebyggende inhaleret binyrebarkhormon er fortsat den vigtigste medicin. Ved meget svær astma kan der på sygehuset gives biologisk medicin som indsprøjtning hver 4. uge. Medicin og dosis skal altid aftales med lægen. I WordPress lå en ældre liste over præparater skjult i en HTML-kommentar; den blev ikke vist og vises heller ikke her. Kilde: Patienthåndbogen på sundhed.dk, Astma, medicinsk behandling.

Spørgsmål og svar

Hvordan stilles diagnosen astma?

Ud fra symptomerne og målinger af lungefunktionen: spirometri, hvor værdierne bliver bedre efter inhalation af luftvejsudvidende medicin, peak flow-målinger hjemme over nogle dage og evt. måling af NO i udåndingsluften eller en provokationstest.

Hvad udløser et astmaanfald?

Fx pollen, dyrehår, støv, tobaksrøg, stærke dufte, kold luft, forkølelse og andre luftvejsinfektioner samt fysisk anstrengelse.

Hvad er forskellen på forebyggende medicin og anfaldsmedicin?

Forebyggende medicin – oftest inhaleret binyrebarkhormon – dæmper betændelsen i luftvejene og tages fast. Anfaldsmedicin udvider luftvejene med det samme og bruges ved symptomer.

Hvad gør man ved et svært astmaanfald?

Bevar roen, sid let foroverbøjet og tag anfaldsmedicinen. Ring 112, hvis personen har svært ved at tale, ikke får det bedre 10-20 minutter efter medicinen, bliver udmattet, eller hvis det er det første svære anfald.

Kan man dyrke motion med astma?

Ja. Lungeforeningen anbefaler at holde sig fysisk aktiv, især når astmaen er velbehandlet. Følg behandlingen, også når du har det godt.

Kilder