Anamnesen giver ofte et godt fingerpeg om sygdommen – og den initiale kliniske diagnose viser sig ofte at holde stik.

En grundig anamnese er derfor vigtig, både til diagnose og klarlægning af risikofaktorer.

Symptombeskrivelsen er også vigtig i overvejelsen af differentialdiagnostiske muligheder.

Aktuelle symptomer:

  • Smerter; udløsende faktorer, lindrende faktorer, karakteristik af smerter (stikkende, trykkende, jagende), lokalisation, hyppighed, varighed, kommer symptomerne altid ved samme belastningsniveau
  • Dyspnø; under belastning, i hvile, i liggende tilstand kaldet ortopnø
  • Hjertebanken eller arytmi; konstant, i hvile eller under belastning, anfaldsvis, varighed, faktorer som udløser eller medfører ophør af hjertebanken, fornemmelse af ekstraslag eller et oversprunget slag
  • Besvimelse, sortnen for øjnene (grey-out); har der været en besvimelse – var den observeret, varighed, slog patienten sig ved besvimelsen, hyppighed af anfald, udløsende faktorer
  • Hævede ben; uni- eller bilateralt, om dagen, – om natten, svinder de om natten
  • Sammenfald af symptomer; ofte har patienten flere symptomer samtidigt

Tidligere sygdom:

  • Kendt hjertesygdom
  • Diabetes
  • Nyresygdom
  • Lungesygdom
  • Neurologiske sygdomme
  • Åreforsnævring i benene (claudicatio intermittens )
  • Andre sygdomme eller tilstande

Disponerende faktorer:

  • Familiær forekomst af hjertesygdom – specielt iskæmiske manifestationer hos personer under 50 år
  • Rygning
  • Fysisk aktivitet
  • Alkohol, kaffe

Klinisk undersøgelse, især mhp hjertesygdom

  • BT
  • Almen tilstand
  • Dyspnø i hvile eller ved anstrengelse
  • Cyanose
  • Halsvenestase
  • Hjertestetoskopi
  • Lungestetoskopi
  • Hepatomegali
  • Perifere pulse
  • Ankel- og lægødemer

Undersøgelser

  • Højde og vægt
  • Øvrige undersøgelser afhænger af den kliniske mistanke
  • Blodprøver vil som oftest omfatte hæmoglobin, creatinin, Na, K, thyreoideastatus, pglucose, lipider (triglycerid, total cholesterol, LDL og HDL)

Hjertestetoskopi

Denne undersøgelse var tidligere helt central i vurderingen af en hjertepatient. I dag bruges stetoskopi især til at vække mistanke om betydende hjerteklapsygdom – som derefter – snarest – bør undersøges med ekkokardiografi.
De almindeligste mislyde er:

Systolisk mislyd

  • Fysiologisk mislyd, dvs tilfældig og uden betydning, høres ikke mindst hos personer med stort minutvolumen f.eks. gravide – og hos slanke; sjældent kraftig – mest tydelig i IC2 sin
  • Aortaklapsclerose – og stenose. Kraftig blæsende mislyd – i reglen antages at hvis 2. hjertelyd mangler – så skyldes det at aortaklappen er stenotisk – dette er dog ikke en sikker måde at afgøre det på. Høres bedst i IC 2 dxt og IC3 sin
  • Mitralinsufficiens, kan være kraftig – høres bedst over mitralklappen, dvs i venstre fjerde intercostalrum

Diastolisk mislyd – altid patologisk

  • Aortainsufficiens, høres langs venstre sternalrand – diastoliske mislyde er næsten aldrig så kraftige som systoliske
  • Mitralstenose, svag mislyd som næsten kun kan høres med patienten i venstre sideleje.

Ved mislyde hvor årsagen ikke er afklaret – skal udføres ekkokardiografi.