De fleste kender oplevelsen af at tage på arbejde i mørke, og når man endeligt har fri, er solen allerede gået ned igen.

I efteråret og om vinteren er de solrige dagstimer få, hvilket mange mennesker kan mærke på deres humør og deres energiniveau.

En vinterdepression er kendetegnet ved, at have givne symptomer fra slutningen af september til starten af marts. Hvis der er tilbagevendende symptomer 3 år i træk, kan man tale om en vinterdepression. 

Der er forskere, der taler både for og imod eksistensen af en egentlig diagnose.

Man kan argumentere for, at der sjældent optræder de samme håndgribelige symptomer ved en vinterdepression som ved en ”rigtig”/klinisk depression. Derfor benyttes udtryk som vintertræthed eller vinterubehag i tvivlstilfælde. 

Vinterdepression kaldes også en sæsonafhængig stemningsforstyrrelse i og med at den særligt dukker op i mørketider.

Det symptom, de fleste oplever i forbindelse med en vinterdepression, er træthed og energiforladthed. Det er dog ikke usædvanligt at der også ses en vis tristhed forbundet med dette.

En øget appetit, trang til søde sager og andre depressionssymptomer kan også ses.

Mørke tider, mørkt sind.

Det er i store træk uafklaret, hvilke forhold der er med til at skabe en vinterdepression. Lidelsen ses dog med særlig stor hyppighed på den nordlige halvkugle i vinterhalvåret, og de mest anerkendte teorier går på, at det er den nedsatte lysmængde der står til ansvar. 

Lys spiller en stor rolle i reguleringen af vores indre ur. Dette sker gennem kontrol af et hormon kaldet melatonin. Lys – særligt de blålige, klare nuancer, der udsendes fra solen – forhindrer dannelsen af melatonin, der har til funktion at gøre os mere trætte. På den måde bliver vi naturligt mere trætte om aftenen, når vi skal i seng.

Om vinteren har den megen mørke dog den uønskede effekt, at der er en øget dannelse af melatonin og heraf en øget træthed. 


Sollys er også med til at sætte gang i dannelsen af et andet hormon: Serotonin. Serotonin har en mere kompleks virkning i hjernen, hvor det spiller en rolle i mange processer fra hukommelse til humør. Når mindre sollys når vores øjnes hornhinde, mindskes produktionen af serotonin, hvilket kan være forbundet til en mindsket lykkefølelse. 

 

Hvordan kommer man vinterdepression til livs?

Der er ikke nogen umiddelbar let løsning på, hvordan man udgår vinterdepression, men man kan forsøge at tage nogle forholdsregler: 

  1. Ophold dig i så megen lys som muligt: Måske er det i vinterhalvåret du skal tage ud at rejse? – eller i det mindste sikre dig at gardinerne er trukket fra derhjemme og på arbejdet. Kom desuden udenfor mindst 1 time om dagen i de lyse timer.

  2. Lysterapi: Med en specialkonstrueret lampe, der udsender særligt blåviolet lys, med en lysstyrke på 10.000 lux, er det bevist, at man opnår mange af de samme positive effekter, som ved at opholde sig i solen. Din læge kan være med til at rådgive om dette. Solarium er uden effekt.

  3. Spis sundt: fisk, mælk og generelt sund kost der følger sundhedsstyrelsens anbefalinger kan være med til at forebygge både depression såvel som de andre følgevirkninger, der kan være ved en nedsat mængde soleksponering.

  4. Nyd solen mens den er der: I de lyse timer kan du forsøge at udsætte dig for så megen sol som muligt og have et mentalt ”lager” i de mørke tider. Men husk solcreme!

  5. Få din nattesøvn: At opretholde et naturligt søvnmønster er vigtigt og har stor betydning for at melatonin-produktionen er naturlig og god.

  6. Få motion: Et af den bedste midler mod depression er at bevæge sig – en daglig gåtur kan have en stor betydning for udvikling af vinterdepression.

Husk på, at det er naturligt at have perioder, hvor man er mere trist end andre uden, at man behøver at have en depression. Den lange vintermørke kan have indflydelse på, at man måske særligt i vinterhalvåret kan have denne oplevelse – men når først vi er forbi vintersolhverv, bliver det lysere igen, og hvis ikke det var for de lange nætter, ville vi heller ikke have de lange lyse sommeraftener som vi alle holder af.

Redaktionen: Stud.med. Anders Emil Schack

 

Senest opdateret: 4. december 2017